Blog Image

Sonja Ramsøe

Om bloggen

Velkommen til min blog. Her læser du om det, som altid har interesseret mig - nemlig mennesker.
Her kan du læse mere og fx modtage 10 gratis råd www.ramsoe.dk


Når verden bliver lidt større

At finde sig selv Posted on Sat, January 07, 2017 21:30:29

Kender du det…..du har længe følt, at du havde noget på hjerte, noget som kunne gøre en forskel for andre. At du faktisk indeholder noget helt specielt, som gør dig til lige præcis den som DU ER. Men det er svært at sætte ord på det, give udtryk for det og at finde det korrekte udtryk er svært? Det kommer drypvis, i en forvirret strøm af fornemmelser, glimt, i dine drømme, bevægelser og virker kringlet og uklart.

Hvad er det der sker…tænker du. Jeg kender selv den fornemmelse – det er kreativitet. Synonymerne for kreativitet er: Opfindsomhed, Originalitet, Opfindsomhed, Talent, Kunst, Begavelse, Klogskab, Produktivitet, Frugtbarhed, Fertilitet og med så kraftfulde ord, kan jeg godt forstå, at det er så svært at fange ind. Vi er nemlig inde og have fat i det vi inden for håndanalysen kalder: Livsformål.

I mange år levede jeg i overfladen af mit livsformål. Jeg er ofte blevet brugt som rådgiver, den man spurgte til råds, fordi jeg – på trods af min unge alder – havde en udstråling af afklaring og modenhed omkring mig. Jeg forstod det ikke selv, vidste bare, at jeg gerne ville hjælpe mine medmennesker, fordi jeg kan se noget smukt og rent i ALLE mennesker. Hvorfor det – jo fordi jeg fra meget ung har lært at kunne mærke og rumme alle typer følelser og dermed connecte med mine medmennesker i meget svære situationer uden at dømme dem. Min erfaring med at føle stor glæde, kærlighed, men også smerte og afsavn har givet mig et aftryk i sjælen, som andre mærker helt intuitivt og derfor åbner de sig og beder om råd. Det var ofte været dem, som var lidt “skæve”, måske fordi de skulle have healet nogle følelsesmæssige oplevelser fra barndommen eller fordi de var af balance og det vil ofte kunne ses som gavemærker i hænderne, fordi de ikke bruger sig selv fuldt ud. Jeg læser om dem på Facebook og ser, hvordan de, når de har det skrevne ord i deres magt og afklarethed, fanger og gør indtryk på andre og spreder lys.

Nogle af mine kunder har måske haft et lidt nemt liv, men lige pludselig kommer der noget ind fra højre, som skubber dem ud af kurs og så føles afmagten og chokket over, at de pludselig ikke længere kan kontrollere deres job, familie, handlinger og tanker. Det er her, hvor jeg ibrugtager mit indre kompas – hvor jeg tuner ind på, hvor de er lige nu, hvad de synes er svært og vender det med dem og sammen finder vi struktur i virvaret og lægger en plan for at finde frem til, hvordan de kan finde ro og afklaring og lægge gode planer.

Men det sker ikke hurtigt – vores sind gider ikke at gøre sådan noget på kommando – vi er nødt til at være tålmodige og vise storsind og selvkærlighed over for os selv. Og det er ofte her vi kommer til kort. Det er nemlig ofte mere nemmere at vise de ting overfor vores omgivelser – men OS SELV – det kan virkelig være svært. Ingen af os er nogen øde ø og vi kan ikke leve uden at få input, modspil, kritisk, ros og kærlighed fra vores medmennesker.

Står du lige nu og har brug for een, som tålmodigt, kærligt, men også bestemt kan stå ved din side i det som du står i og ikke kan få styr på? Så surf på min nye homepage og se om ikke du skulle føle kemien er der.



Et menneskelig kompas

At finde sig selv Posted on Tue, November 08, 2016 14:05:45

Det startede skidt – min facebookside for Sonja Ramsøe gik ned og jeg kunne ikke poste noget fra min PC i næsten 14 dage. Det gav mig luft til at tænke og mærke….mærke og tænke og jeg fik plads til at tune ind på min intuition, hvilket medfører at jeg får fornemmelser, billeder og følelser dybt inde fra min sunde kerne.

En morgen vågnede jeg og for mit blik så jeg et kompas…..og så faldt ti-øren. Jeg har længe haft et ønske om at blive mere specifik omkring hvem jeg er ift. Sonja Ramsøe. Jeg er mangfoldig og det er også det jeg giver mine kunder – at jeg kender til så mange facetter i livet i det mange svære og meget givende faser i mit eget liv. Jeg har virkelig smagt på både søde og sure bær og kan ofte se tingene 360 grader. Det er en gave, men også et kors at bære – fordi så er problemerne ikke altid bare sort/hvide.

Så da jeg lige som fik visualiseret kompasset – vidste jeg intuitivt hvad jeg er. Et menneskeligt kompas. Den evne jeg er født med og som jeg har finpudset igennem hele livet og stadig finpudser er min evne til at tune ind på, hvor min kunde er lige nu og så bruger jeg min indre sunde kernebalance til at tune ind på, hvad han/hun har brug for at få at vide lige nu. Det er nemlig meget vigtigt at respektere, hvor vi står henne og det kræver livslang erfaring og uddannelse nænsomt, men fast at støtte og lede henimod forløsning og klarhed.

Jeg ved det er hårdt arbejde, for jeg har selv stået der så mange gange. Og det er også sådan, at når vi først har trådt de første spæde skridt imod en ny og sund retning og når vores mål – ja så opstår der nye perspektiver og problemstillinger som skal løses. Det kan føles megahårdt – men heldigvis og meget givende.

Og nu går jeg et skridtet videre – ud i det blå – ud på dybt vand – meget også meget spændende vand – for jeg har altid rådgivet mine medmennesker – både privat og på mit arbejde – helt intuitivt og naturligt.

Så jeg har barslet med mit nye lille “barn” – nemlig kurset: Kom hjem til din intuition via dine hænder. For jeg ser gang på gang, hvordan det giver mening for mine kunder, når vi bruger hænderne som det konkrete bevis på at vise, hvor de er henne lige nu, men også som værktøj til at arbejde med dem selv på et meget dybere og givende plan.

Det vil glæde mig, at følge dig igennem det kursus.